2005-11-22

Forarbejdning af udsætterhoner til minkfoder

Salgsprisen på udsætterhoner internationalt er gennem en længere årrække reduceret ganske betydeligt. Som eksempel på dette kan nævnes prisforholdene i Tyskland, hvor det angives, at prisen er faldet gradvis fra små 3 kr. pr. kg levende vægt i 1980 til 0,25 kr. i den forlobne del af 2005.

Tendensen har været den samme i de nordiske lande. Dertil kommer en reduktion i antal slagterier, der vil modtage udsætterhoner fra konsumægsproduktionen, som det vanskeligere at afsætte udsætterhoner til slagtning.

Baggrunden for dette er dels et ændret forbrugsmonster, hvor eftersporgselen efter suppehons er reduceret drastisk og dels fortsat faldende produktionsomkostninger i slagtekyllinge- og kalkunproduktionen, som forringer honsekodets konkurrenceevne.

Udviklingen har for konsumægsproducenterne betydet, at salget af udsætterhonerne er blevet en omkostning i stedet for en indtægt, og denne negative udvikling er næppe stoppet.

Nye veje for afsætning af udsætterhoner
Den nævnte udvikling har naturligvis givet anledning til overvejelser og undersogelser over, om udsætterhonerne kan forarbejdes og afsættes på en måde, så de igen får en positiv værdi. Resultatet af disse overvejelser og undersogelser er bl.a., at aflivede, findelte og syrekonserverede udsætterhoner har en hoj næringsværdi ved anvendelse i pelsdyrfoder. En arbejdsgruppe med personer fra den danske branche har derfor sammen med fa. Petsmo Products i Vasa, Finland, udviklet et mobilt anlæg, der kan aflive, findele og syrekonservere udsætterhoner, så de kan indgå i foder til pelsdyr. Den danske pelsdyrproduktion er omfattende med en årlig produktion på ca. 1,3 mio. minkskind.

Det mobile anlæg har en kapacitet på knap 5.000 honer i timen, men afhængig af fangerkapacitet, m.v. vil timeydelsen under praktiske forhold sikkert være mindre.

Principperne i anlægget har været gennem en godkendelsesproces dels hos de danske veterinærmyndigheder og dels hos Dyreværnsrådet, der som Justitsministeriets sagkyndige organ med hensyn til dyrevelfærd især har vurderet og godkendt aflivningsmetoden (I Danmark horer dyrevelfærd lovgivningsmæssigt under Justitsministeriet).

Efterfolgende har 100 danske ægproducenter med godt 2,2 mio. honepladser dannet et andelsselskab, Chickpulp amba, som har kobt det udviklede mobile anlæg, og som skal forestå driften. Den forste produktionsdag var den 10. oktober.

Afsætningen af det findelte og syrekonserverede produkt (pulp) er sikret gennem aftaler med en af Danmarks storste minkfodercentraler.

Beskrivelse af det mobile anlæg
Anlægget er opbygget på en 13,6 m lang sættevogn og består af folgende hovedelementer:

* Aflivningsenhed
* Transportor
* CO2 beholdere og doseringsudstyr
* Hakker
* 2 stk. blandetanke a 4.500 l
* Pumpeenhed
* Syretank og doseringsudstyr
* El generator med diesel motor og el central
* Hojtryksrenseudstyr, vandtank, m.m.

Aflivningsenheden
Den omfatter en lukket kasse, som under drift skal indeholde CO2 i koncentrationen min. 50 pct.. Der er to åbninger i kassen, en bagerst i kassens låg, hvor de levende honer puttes ned og en forrest, hvor et transportbånd sender de dode honer ud af aflivningsenheden. Åbningen, hvor honerne puttes ned, er forsynet med selvlukkende klapper for at minimere CO2 udslippet, og både denne åbning og åbningen, hvor de dode honer kommer ud, er over CO2 niveauet således, at CO2 udslippet minimeres. Klapperne, hvor honerne puttes ned, fastlåses i lukket stilling, såfremt CO2 niveauet i kassen kommer under de onskede 50 pct.

Kassen kan af hensyn til rengoring åbnes i siden, men er ellers bortset fra de to nævnte åbninger hel tæt for at undgå tab af CO2.

Der er to transportbånd i aflivningsenheden, som korer med en så lav hastighed, at honerne i er CO2 mættet luft i de to minutter, der er en af betingelserne for godkendelse af aflivningsenheden. Aflivningsenheden er sammen med transportoren, der forer honerne op i hakkeren, monteret i en hydraulisk styret lofteanordning, der muliggor, at aflivningsenheden kan 1) arbejde i forskellige hojder, 2) arbejde enten bagfra eller fra siden af sættevognen og 3) inden transport loftes den op og drejes ind over hakker og blandetanke på sættevognen.

Transportor
Denne forer de dode honer fra aflivningsenheden og op i hakkeren. Transportoren er forsynet med termografiudstyr til måling af de dode honers kropstemperatur. Såfremt der kommer en hone, der har en væsentlig lavere kropstemperatur end de just aflivede honer, stopper transportoren og korer baglæns således, at alle honer på transportoren falder ned på jorden og kan afleveres til destruktion. Baggrunden for dette arrangement er, at kolde, selvdode honer, der kan indeholde bakterien Clostridium botulinum, under ingen omstændigheder må forarbejdes og komme i den færdige pulp.

CO2 beholdere og doseringsudstyr
Bagerst på sættevognen er anbragt 4 stk. batterier a 160 kg CO2 med doseringsudstyr til aflivningsenheden.

Hakker
Hakkeren er en model, som er almindelig anvendt på minkfoderfabrikkerne. Arbejdsprincippet er en kraftig snegl med knive, som presser materialet gennem hulskiver med faldende diameter. I den sidste hulskive er huldiameteren 12 mm. Sneglen presser materialet over i en af de to blandetanke.

Blandetanke
Blandetankene er forsynet med låg, der åbnes pneumatisk, I hver blander er der en snegl med samme diameter som blandetankens bredde. Sneglene har to funktioner: 1) at sikre en jævn opblanding af syre i pulpen og 2) at skubbe pulpen ud af blandetankene til et tværgående snegle- og pumpesystem, der kan pumpe pulpen over i en tankvogn eller et siloanlæg på minkfodercentralen. Pulpen skal for overpumpning til tankvogn eller siloanlæg have en pH værdi på max. 3,9.

Syretank og doseringsapparatur
Foran blandetankene er anbragt syretank med doseringsapparatur, der kontinuerligt tilsætter syre til pulpen med henblik på at holde den onskede pH i den færdige pulp.

El generator med dieselmotor
Forrest i sættevognens venstre side er placeret en el generator med en kapacitet på 250 kVA, som drives af en dieselmotor.

Hojtryksrenseudstyr, vandtank, m.m.
Forrest i sættevognens hojre side er el centralen, hojtryksrenseudstyr, vandtank til 1.000 l medbragt vand, m.m.

Rengoring af anlægget
I forbindelse med sidste tomning af blandetankene hos en producent anvendes hojtryksrenserne og det medbragte vand til at rengore hakker, snegle, blandere, tanke og pumpe således, at anlægget tommes fuldstændig for pulprester. Skyllevandet pumpes over i pulpen i tankvognen eller i siloen på minkfodercentralen. Dernæst kores til en godkendt vaskeplads, hvilket vil sige en vaskeplads med aflob til rensningsanlæg. Her hojtryksrenses og desinficeres hele anlægget for at undgå viderebringelse af eventuel smitte fra producent til producent. Eftersom der er tale om kategori 2 materiale i henhold til EU#s biproduktforordning skal sigtegods, der ikke kan passere en 6 mm riste opsamles og afleveres til destruktion.

Källa: Fjäderfä nr 9-2005, Nordiska numret

Författare: Yding Sorensen